Rideglæde – Hvad er det?!

Rideglæde – Hvad er det?!

23. september 2019 0 Af Sissel Ulbæk

Rideglæde

Ja, dette er noget, der er oppe at vende meget for tiden og er noget, jeg tror svinger lidt for alle i perioder – ikke nødvendigvis fordi kærligheden til hesten er mindre i nogle perioder end andre, men fordi det er hårdere at have hest i nogle perioder end andre. Det kan være at hesten bliver skadet eller syg, så man både er bekymret for den samtidig med, at mange ofte også har målsætninger og drømme forbundet med det at have hest – dette er ikke nødvendigvis kun stævner, men kan være den tur til stranden man altid har drømt om, det føl, man altid har drømt om osv.

Derfor vil jeg gerne starte med at have fokus på hesteglæde og ikke kun rideglæde, da det at have hest er mange forskellige ting. Jeg kan kun gætte mig til, hvad hesteglæde er for andre, så i stedet for at gøre det, vil jeg komme med mit eget input i, hvad hesteglæde er for mig her på en lidt grå, men dejlig mandag morgen.

Da mit arbejde er at have heste i træning og hjælpe dem videre i deres uddannelse eller at give dem en nemmere hverdag, har det været meget hjælpsomt for mig at definere, hvad der er det vigtige for mig med hestene for hele tiden at kunne holde fast i mit mål og mine værdier ang. træningen af dem, da det i en travl og presset hverdag, hvor der er mange ting at leve op til, nemt er noget, der kan rykke sig uden, at man ved det eller er opmærksom på det. Derfor er det vigtigt for mig, hver dag at stoppe op og kigge på den enkelte hest og se, om den rent faktisk har det godt eller er på vej mod at få det bedre – alle hestene har et forskelligt udgangspunkt, når de kommer, og jeg forventer ikke, at en hest fra den ene dag til den anden dag får det fantastisk, hvis den har nogle ”lig” med i lasten, men en stabil og varig fremgang er vigtig – derfor er det også vigtig at nyde processen og lægge mærke til de små ting, der ændrer sig fra dag til dag ellers kan vejen til en harmonisk og velafbalanceret hest være/føles rigtig lang.

For mig er noget så simpelt, som at hesten kommer hen til mig, når jeg skal hente den fra folden et tegn på, at den gerne vil lave noget, og noget, der giver mig glæde, og jeg ved, at hvis dette ikke er tilfældet, så skal jeg ændre noget i min træning af hesten. Det er, når en hest kommer voldsomt ukoncentreret og med ”myrer” i hovedet, og den stille og roligt begynder at finde ro i træningen og hverdagen. Det er når en hest, uden arbejdsmoral pga. mangel på forståelse for vores regler og respekt, begynder at søge efter, hvad det rigtige svar mon er, når jeg stiller den en opgave.

Pt. har jeg en hest i træning, der har taget noget af en drejning mentalt (og fysisk) på den mest positive måde. Han er blevet helt overvældende kærlig og opmærksom på mig, og har fundet en kæmpe ro i regler, regelmæssighed og belønning – som de fleste gør. Lige meget hvad jeg præsenterer ham for, har han ”ja hatten” på. Derfor er det også et stort ansvar fra min side af, at sørge for, at han bliver ved med at tro på, at han kan alt og at vide, hvor hans ”grænser” er pt og så rykke dem stille og roligt uden at smide ham ud, hvor han ikke kan bunde. Nogle gange, kan ting godt tage tid til at starte med, men når først det gode fundament er lagt og er solidt, så går tingene lige pludseligt hurtigt. En glæde er også, hvis jeg har en hest i træning og ejeren eller evt. anden rytter er her for at træne med den, og den ikke nødvendigvis er fysisk brugt, men mentalt har gjort sit bedste for at forstå de signaler en anden rytter eller træner giver, og at selvom den måske ikke helt forstår, hvad de vil, alligevel prøver at løse den opgave, den bliver stillet uden at stresse. Det kan være når dyrlægen er her for at vaccinere en hest, og den er så afslappet, at han kan gøre det, mens den ligger ned ude på folden, uden at det er fordi den ikke har nok energi til træning, men bare fordi, den har det godt. Det er det de mange skønne ejere, jeg møder, hvor det også nogle gange udvikler sig til gode venskaber. Det overraskede mig meget til at starte med, hvor stor forskel, der var på, hvad god hestevelfærd er på det helt basale niveau, og derfor bliver det aldrig taget for givet, når jeg møder mennesker, der vil deres heste det bedste, og som agerer derefter. Heste er overraskende sensitive dyr på så mange parametre, og hvis der er et aspekt af deres hverdag, der ikke fungerer, så kommer det hurtigt til udtryk andre steder. Det kræver rigtig meget tid, arbejde og penge at holde en hest sund og glad, så det er meget vigtigt at nyde de små sejre og at huske, at en sejr er en sejr, også selvom det måske ikke ville have været en sejr for en anden. Det er vigtigt at turde glæde sig over og være stolt over, det der betyder noget for en, og ikke give det mindre værdi, for det det måske ikke er en sejr, der er forståelig for alle andre. Det kan være, at hesten for første gang ruller sig, fordi den måske har fået bevægelighed og styrke til det (det er ikke en selvfølge for alle). Det kan være, at hesten faktisk stod stille i traileren og for første gang ikke var svedt efter en køretur. Det kan være, at man måske havde arbejdet på, at den kunne stå stille ved opstigning, og det lykkedes. Det kan være at pelsen og muskulaturen stille og roligt ændrer sig til det bedre. Det kan være, at hesten kunne være selv i en ridehal for første gang uden at føle sig alene. Det kan være hesten, der væver, der så småt er begyndt at holde op. Det kan være, at man under ridning fik en aha følelse med noget, man længe har arbejdet på osv. Definitionen af, hvad der er en sejr, er meget individuel og kommer an på, hvordan man er som person, og hvilken hest man har, men er lige betydningsfuld, hvad end det måtte være, og det er kun skønt, når man kan glæde sig over hinandens sejre.

Perspektiv er en vigtig ting – for et par år siden, var min bonus datter Malou og jeg på vej ind fra stalden. Det var en regnfuld og trist efterårsdag og klokken var mange, og jeg ville egentlig gerne bare ind i varmen og et bad ville da heller ikke være nogen skade til. Hun går lige bag ved mig og siger så, at jeg har et stykke wrap, der stikker ud fra skoen. Min første tanke var, at ja, det ved jeg godt – jeg har halm i håret, mudder på tøjet og wrap i skoene, men kan altså ikke gøre noget ved det og var egentlig lidt irriteret over, endnu engang at blive mindet om noget, jeg godt ved, men ikke kan gøre det store ved. Det var bare slet ikke der, hendes tanker var, for et øjeblik efter siger hun, at det er sådan man kan se, at jeg er en rigtig ”stalddronning” – Det var simpelthen så forfriskende at få en, dengang 9-årig piges syn på tingene, og må erkende, at jeg nok aldrig havde tænkt sådan om mig selv før, når der var halm og wrap alle steder.

Der er så meget at glæde sig over med hestene, og det er vigtigt at lægge mærke til det hele både for hestens og ens egen skyld. Og det er kun dejligt, når man kan dele glæden med hinanden, for så bliver den kun endnu større.