Young Horse Performance – Hvem er jeg?

Young Horse Performance – Hvem er jeg?

17. marts 2019 1 Af Sissel Ulbæk

Hvem er jeg?

Spørgsmålet er jo altid, hvor skal man starte henne? hvad er relevant og personligt skal det være?

Ganske enkelt så hedder jeg Sissel Sandø-Ulbæk (det er en spøjs konstellation, men min mand og jeg blev gift i august sidste år og, da vi ikke kunne blive enige, blev kompromiset en bindestreg). Jeg bliver 27 i år, bor i vejle med min skønne mand Daniel, og hver anden uge også den ene af hans piger. Mit firma – Young Horse Performance – som jeg startede for snart 4 år siden, ligger 10 minutter udenfor Vejle på min fødegård, hvor min bror og jeg er 20. generation.

 

Young Horse Performance

Jeg arbejder med tilridnings heste, problemheste, videreuddannelse af unge heste, trailerlæsning, salgs heste, holder foredrag og clinics samt underviser.

Jeg har arbejdet for Will Rogers, Tristan Tucker, Jason Leitch, Blue Hors og Dan Keen og får pt undervisning af Maria Anita Andersen, der har House of Dressage, så ofte det kan lade sig gøre. Jeg er derfor dressur minded, men med fokus på, hvordan hesten fungerer – både psykisk såvel som fysisk og starter altid træningen af hest og rytter fra jorden og bygger op derfra.

 

 

Meningen med bloggen

Jeg elsker arbejdet med hestene, og det har været min passion i mange år efterhånden og bestemt ikke en nem vej, men en lærerig vej. Jeg håber med denne her blog, at kunne give et indblik i en måde hvorpå, man også kan drive en forretning med heste, mine filosofier bag træningen af hestene, trænings tips, hvor udfordringerne kan ligge henne samt alle de fantastiske ting, der følger med at leve af det, man altid har drømt om.