Ro, regelmæssighed og ros

Ro, regelmæssighed og ros

20. marts 2020 0 Af Sissel Ulbæk
 
3 nøgleord i min verden, når det kommer til træningen af den unge hest. Det er vigtigt at have in mente, at når man starter med at træne den unge hest, skal den ikke bare lære forskellige øvelser, men helt basalt lære at lære. Dvs at hesten skal lære at finde roen i en træningssituation inden, man begynder på at indlære mere specifikke ting. Sådan er det også med 99% af de heste, jeg får i træning. Fokus er, for mig, til at starte med på, at hesten får skabt en hverdag med træningen som en del af denne. Jeg sørger for så vidt muligt at have et roligt miljø omkring hesten, så jeg allerede inden den egentlige træning går i gang, har prøvet på at skabe gode betingelser for en god træningstime. Hesten skal lære med tiden at kunne abstrahere fra ting, der foregår omkring den, men man bliver også nødt til at sætte barren efter, hvor hesten er. Rigtig mange af de heste jeg får ind har ofte meget lidt fokus på træneren i forvejen, så hvis der er 1000 ting, der distraherer rundt omkring, gør jeg det ikke nemmere for hesten at finde fokus, hvilket så vil betyde, at jeg ville skulle træde mere i karakter overfor hesten og komme med tydeligere signaler overfor hesten, på et tidspunkt, hvor den i forvejen føler sig usikker og på udebane. Det kan sagtens være, at jeg skal træde i karakter uanset hvad, men der er ingen grund til ikke at sætte sig selv op til succes så vidt muligt eller gøre det svære end nødvendigt for hesten. Når først hesten har tillid til mig og en forståelse for de signaler, jeg giver og finder roen i disse, så finder den automatisk også roen ved en, når man sætter den i nye situationer.

Det er derfor regelmæssighed også er en essentiel del af at få skabet en harmonisk og velafbalanceret hest. Næsten alle unge heste, jeg får i hænderne, har en masse spændinger siddende i kroppen, der oftest går i hovedet på hesten, og ligesom ved en selv, når man skal have løsnet for spændinger er det rigtigt svært at få det til at lykkedes, hvis man måske kun dyrker yoga 2 gange intensivt på en uge. Til at starte med, for at få kroppen til at samarbejde, er det noget man skal gøre ofte – i takt med at spændingerne så forsvinder, kan man ændre mængden af træningen. Lige såvel, som hvis man skal lære at rette sig op – til at starte med skal man mindes om det hele tiden, men i takt med at nye muskler og vaner bliver dannet, jo mindre nødvendigt bliver det at blive mindet om det hele tiden. På samme måde med hesten, når man først har fået nulstillet og er kommet i bund med gamle spændinger, negativ opførsel osv, så kan man begynde at tilpasse træningsmængden bedre efter den reelle energimængde hesten har på dagen.

Derudover er det også vigtigt at huske, at jo længere der går imellem træningen, jo hårde kan det være for hesten fysisk at komme i gang igen, da man enten har mere overskudsenergi at skulle arbejde sig igennem, hvilket gør, at hesten bliver mere belastet ( med den unge hest, er det især vigtigt at tage hensyn til, at de vokser og at alt ikke sidder på ”plads” endnu) eller, at man tager længere sessioner for at nå den samme mængde træning, hvilket kan ødelægge den unge hests lyst til at lave noget, fordi det ganske enkelt er for hårdt til, at det er sjovt. For det er hovedfokus for mig, når jeg træner den unge hest, at hellere regelmæssig træning, hvor fokus er på at blive lidt bedre fra gang til gang, så hesten ikke bliver øm i kroppen eller bliver overbelastet og derfor siger fra til næste træning, fordi man selv var for ivrig. Samtidig med vil de fleste heste dybest set gerne  behage, og det er nemmere at gøre en træningstime sjov for hesten, hvis den er med på opgaven fra starten af.

En tredje ting, der også er super vigtig er ros på de rigtige tidspunkter. Hesten husker den følelse, man gav den i en træningstime, så hvis man gør det til en virkelig dejlig oplevelse for hesten at have rytter på, så er det den følelse den forbinder rytteren med. Det samme gælder for alt andet i træningen af hesten hvad enten det er sadel, trense osv. Det er dog vigtigt at huske, at for at en hest, skal kunne tage en belønning til sig, så er det vigtigt at den har en positiv respekt for dig og er opmærksom på dig. For som med så meget andet, så hjælper det ikke at nogen roser dig for dit arbejde, hvis de ikke kan høre dig – på samme måde som at man kun ser det, som ens øjne kigger på. En hest vil gerne have en ”arbejdsopgave”, og de fleste heste har rigtig godt af at blive stimuleret – det vigtige er bare, at man selv er opmærksom på at sige fra på hestens vegne – ment på den måde, at man skal kende sin hest og vide, hvor dens fysiske og mentale grænser går, når man prøver på at udvidede dem, så hesten ikke selv bliver nødt til at sige fra, fordi det enten er for hårdt fysisk, eller fordi den ikke har nogen chance for at vide, hvad man vil have den til, fordi man måske har sprunget nogle del mål over på vejen.