Hvornår kan man begynde at træne den unge hest?

 

Det er et spørgsmål, der er bred uenighed om og ofte kan tilgangen blive en smule sort/hvid, men i mit hoved behøver det hverken at være enten eller. Derudover er det også noget, der har en hel del med kultur (indenfor heste verdenen) at gøre. I andre dele af verdenen er det (jeg har mest erfaring med USA og Australien), det mest naturlige, at man allerede begynder træningen som føl og mest mangel på tid, der måske kan gøre, at det ikke bliver gjort. Hvor det i vores ende af verdenen er kotume først at begynde træningen når hesten er 3 eller 4 år gammel.

Tror også, at det er vigtigt at definere ordet træning – oplever oftest at ordet træning bliver forbundet med ridning, men i realiteten er træning = indlæring og indlæring kan være alt fra, at hesten skal kunne trækkes med og ikke bare følge efter, det kan være, at den skal lære at have grime på, kunne køre i trailer, have smed osv.

Der er så meget en hest skal lære, og det er i min optik en bjørnetjeneste at gøre den, hvis man først venter til den er 3. Ligesom med børn begynder man allerede fra de er helt små at lære dem, hvordan man agerer over for andre mennesker, hvad der er “rigtigt og forkert” og forbereder dem til livet som voksen. Hvis først de begynder at lære dette, fra de er teenager af og ellers bare har gået og lært af andre unge, hvordan verden er, så kan deres ide af verden være helt anderledes end den reelle, og som de fleste nok kender, er det langt sværere at aflære noget, for så at skulle lære noget nyt, fremfor at lære det rigtige fra starten af.

I mit hoved giver det ingen mening ikke at lære hestene, hvad vi forventer af dem fra starten af i små bidder af gangen, så processen til at være en velafbalanceret og tilpas hest, bliver så gnidningsfri og sjov som muligt.

Hvad kan en hest lære inden tilridning?

Man skal huske, at hesten ikke ved, vores formål, med hesten oftest er at få en god ridehest. I dens hoved er rytter ikke nødvendigvis sværer end trailer – men vi er selv mere udsatte, når hesten skal lærer at blive tilpas med rytter end ved trailer, og derfor er det oftest der, at det er knald eller fald for en hest, fordi vores drømme, mål og frygt spiller ind.

Hesten er en helhed, og hvis man vil have en “nem” hest, ligger der ofte mange timer bag. Hesten skal først og fremmest lære at have den rette indstilling til at skulle arbejde eller gøre noget, der virker svært eller unaturligt for den. Det starter lige fra, at den skal lære, at vi kan røre den over hele kroppen, kan lægge grime på, den skal kunne flytte sig fra pres og følge træk, den skal kunne holde fokus (i længere og længere tid af gangen), kunne stå bundet, kunne være alene, gå i trailer, kunne have smed, vi skal lære den kropskontrol, den skal kunne komme med ud nye steder, den kan lære at have dækken, sadel og trense osv på og forståelsen af disse, samt mange andre ting, man ofte tager som en selvfølge.

Og istedet for, at vi skal lære den alt dette, når den er 3, kan vi sprede det ud over 3 år i stedet for. Man undgår også oftest store konflikter, meget stress eller farlige situation på denne måde, fordi det hele kommer hen ad vejen, og at man stille og roligt lærer den at “svømme” i stedet for, at man bare smider den ud i den dybe ende først.

Det er vigtigt at forstå, at jeg ikke mener, at den skal trænes hårdt når den er ung (hvilket heller ikke er nødvendigt, når man netop spreder det ud over lang tid), og man skal have dens krop in mente, men man kommer langt med 15 minutter, hist og her, hvis man har fokus på, at hesten skal lære noget nyt eller bare at tage sig tiden til, at når der opstår et problem, at få det rettet i det små og ikke vente til problemet er så stort, at man havner i en reel konflikt. At lære hesten kropskontrol fra den er ung, er ligesom at et barn går til gymnastik som lille. Det er sundt for kroppen i rette mængder, og man kan afhjælpe skævheder og andre udfordringer allerede fra starten af istedet for, at den går med dem indtil den skal være ridehest, og man så måske skal igang med et større projekt. En hest, der har god kropskontrol har eksempelvis oftest også nemmere ved trailer og smed, fordi den har en bedre balance.

Fokus skal hele tiden være på at forberede hesten til succes.

At man træner med hesten fra den er ung i små mængder udelukker heller ikke, at hesten kan gå ude med andre og lege, vokse og slappe af. Det bør være en del af alle unge hestes opvækst, og bør reelt set heller ikke stoppe bare fordi hesten bliver ældre.

Ved at bruge tid med sin hest fra starten af, skaber man også et bedre bånd og samarbejde, og det er en rigtig sjov og givende proces, hvis man husker at værdsætte de fremskridt, der kommer hen ad vejen. Det er ikke nødvendigvis en 100 % gnidningsfri vej, ligesom det heller ikke er med børn. Regler er ikke nødvendigvis kun sjove fra starten af ligesom, at slik oftes er sjovere at spise end grøntsager, men de er nødvendige. For regler giver ro og tryghed. Og det er nemmest at udvikle sig, når man er tryg. Derfor er det også vigtigt at huske, at der skal være plads til fejl, så længe hesten prøver, for bare fordi den prøver, betyder det ikke, at den får tingene rigtige i første forsøg (ligesom os), men det gøre læringsprocessen nemmere og sjovere, når lysten og viljen er der til at prøve.

Hvad er værd at have i tankerne, når man anskaffer sig en unghest?

Det er vigtigt at lægge mange tanker bag, når man anskaffer sig en unghest – ikke kun for ens egen skyld, men lige så meget for hestens. Det kræver meget ansvar, fordi det ikke kun er ridningen, man skal udvikle og træne, men alt andet omkring hesten for at få skabt en helhed og en harmonisk hest. Lige fra at den skal kunne trækkes med, til smed, til trailer, til at kunne komme med ud nye steder osv. Det er vigtigt at sætte tiden af til alt dette og have overskud i en travl hverdag, til at tage udfordringerne, hvor de måtte opstå. En ældre hest kan bedre ”holde til”, at man laver fejl eller ser igennem fingre med ting, fordi den har (forhåbentlig) mange gode oplevelser i bagagen og har fået fortalt nok gange, hvad vores regler/grænser er til, at det sidder på rygraden. En unghest har brug for at blive guidet hele tiden. Den træder ikke nødvendigvis udenfor vores grænser/regler med vilje, men ved bare ikke bedre. Det er her, det er meget vigtig at være konsekvent og korrigere i det små, så man ikke skaber unødvendige konflikter og forvirring, fordi man ikke har været tydelig nok selv. Det ville svare til, at man kører i en bil, men først prøver at rette op, når man er kørt af vejen. Det er langt svære at komme tilbage på vejen igen og potentielt også rigtig farligt, men chaufførens skyld – ikke bilens.

Det vigtigste er derfor i min optik, at man kender sig selv – på både godt og ondt, og at man er realistisk omkring tid og overskud. Hvordan er ens eget temperament? Ville man have overskud til at kunne tage det stille og roligt i en evt. presset situation, hvor den unge hest måske bliver nervøs og har brug for støtte? Har man lyst til at være leder og tage ansvar? Har man lyst til at skulle rette de små ting, der opstår hele tiden (ligesom med børn) eller vil man have en hest, hvor man kan koble af og få en god tur fordi den kender tingene? Kan man være i nuet med hesten og ikke tænke på alle de andre 1000 ting man skal nå? Den unge hest er super modtagelig for alt omkring sig, så det er vigtigt, at man er bevidst om, hvilket kropssprog og humør man selv udstråler.

 

Man skal være opmærksom på, at tingene går op og ned, og at der kan være mange grunde til det. Den unge hest følger ikke nødvendigvis bare en opadrettet kurve. Det reelle problem er sjældent, der hvor problemet kommer til udtryk. Dens krop udvikler sig hele tiden, hvilket kan give udfordringer undervejs, hvis man ikke er opmærksom. Det kan for eksempel være, at den har været fin med sadel og gjord i lang tid – så begynder den at vokse bagtil, hvilket kan give spændinger ved forparten, og lige pludselig har man måske en hest, der reagerer på sadlen, ikke fordi den er dum, men fordi det hele gør ondt og strammer. Det kan være, at den har været fin tilpas med bid, men så lige pludselig har svært ved at acceptere dette, fordi den skifter tænder. Alle ting er noget, der er forståeligt, men hvis man ikke er opmærksom på dette, kan man skaber problemer, hvis man bliver i en situation for længe, fordi hesten så evt. begynder at sige fra, fordi det hele er for meget. På samme måde er det også rigtig vigtigt, at man er bevidst om, hvilke signaler, man giver og hvad ens mål er. Man kan have en skøn samarbejdsvillig hest, men hvis den oplever nok gange, at man giver modstridende signaler, vil den blive usamarbejdsvillig og forvirret og evt. sig fra og blive farlig. Det kan være, at man har bedt den om at gå frem for schenklen, men fordi den reagerede for meget, og man blev overrasket, tog man for hårdt fat i tøjlen, og straffede den for noget, den i teorien gjorde rigtig – den gjorde bare for meget af, hvad vi bad den om, hvilket måske bare vidner om en god arbejdsmoral. Gør man dette nok gange, kan det være, den bliver stresset, tager biddet og løber, kommer for meget bag benet og begynder evt. at sparke ud efter schenklen osv.

 

Derfor er det vigtigt, at man selv har en god nok fysik til at kunne hjælpe den unge hest, for selvom det måske ikke er lang tid den evt. skal rides, er det vigtigt, at man kan styre sine signaler og være afslappet i kroppen uden at spænde, så man selv er mere modtagelig for at kunne mærke hesten og hjælpe den og belønne den hurtigt nok, når den gør noget rigtigt. Alt, hvad du gør med den unge hest, betyder noget.

Man skal have tænkt over, hvordan man gerne vil have, at den unge hest skal forstå de signaler, vi giver indenfor alle områder af dens liv, så man er bevidst om, hvor man gerne vil hen, for så er det nemmer at bryde en proces ned i små dele og gøre det hele forståeligt og overkommeligt for den unge hest. Dvs., at man ikke bare kan gøre, som man altid har gjort, men man skal også vide hvorfor, mens man samtidig med tager både hestens mentalitet og fysik med ind i billedet.

At arbejde med de unge heste er fantastisk og utrolig givende og altid en lærerig proces. Man skal nyde processen og ikke kun fokusere på målet, for ellers kan man nemt komme til at miste glæden ved det, hvilket gælder for både hesten og en selv. Det er vigtigt at have dygtige mennesker omkring sig med de samme tanker omkring heste som en selv, så man kan stole på dem, som er der for at guide en. Og tid, tid er alfa omega – gode ting tager tid, men er også det værd i sidste ende for både hesten og en selv.

 

Young Horse Performance – Hvem er jeg?

Hvem er jeg?

Spørgsmålet er jo altid, hvor skal man starte henne? hvad er relevant og personligt skal det være?

Ganske enkelt så hedder jeg Sissel Sandø-Ulbæk (det er en spøjs konstellation, men min mand og jeg blev gift i august sidste år og, da vi ikke kunne blive enige, blev kompromiset en bindestreg). Jeg bliver 27 i år, bor i vejle med min skønne mand Daniel, og hver anden uge også den ene af hans piger. Mit firma – Young Horse Performance – som jeg startede for snart 4 år siden, ligger 10 minutter udenfor Vejle på min fødegård, hvor min bror og jeg er 20. generation.

 

Young Horse Performance

Jeg arbejder med tilridnings heste, problemheste, videreuddannelse af unge heste, trailerlæsning, salgs heste, holder foredrag og clinics samt underviser.

Jeg har arbejdet for Will Rogers, Tristan Tucker, Jason Leitch, Blue Hors og Dan Keen og får pt undervisning af Maria Anita Andersen, der har House of Dressage, så ofte det kan lade sig gøre. Jeg er derfor dressur minded, men med fokus på, hvordan hesten fungerer – både psykisk såvel som fysisk og starter altid træningen af hest og rytter fra jorden og bygger op derfra.

 

 

Meningen med bloggen

Jeg elsker arbejdet med hestene, og det har været min passion i mange år efterhånden og bestemt ikke en nem vej, men en lærerig vej. Jeg håber med denne her blog, at kunne give et indblik i en måde hvorpå, man også kan drive en forretning med heste, mine filosofier bag træningen af hestene, trænings tips, hvor udfordringerne kan ligge henne samt alle de fantastiske ting, der følger med at leve af det, man altid har drømt om.